Klubmodul henter siden
Prøvedyk fra stranden

Prøvedykket er din mulighed for at prøve at dykke med komplet dykkerudstyr sammen med en instruktør. Du vil føle den fantastiske oplevelse det er, at svæve vægtløs rundt i vandet og bevæge dig let og ubesværet under vand.
Prøvedykket foregår fra stranden i Klintholm Havn, et spændende område med gode undervandsoplevelser.

Et prøvedyk er en stor oplevelse - at tage de første indåndinger under vandet er noget man sent glemmer. En af de fantastiske oplevelser ved at dykke, er at føle det at være vægtløs! Du får fornemmelsen af at være en fugl, der flyver på himlen eller en astronaut, som bevæger sig i rummet.
Vi mødes på stranden til en gennemgang af teori og udstyr. Herefter kommer du til at opleve at trække vejret under vand, og finde ud af om dykning er noget for dig. Dykket foregår sammen med en af vores certificerede instruktører, der stille og roligt vil introducere dig til dykningens glæder.
Lån af våddragt, dykkerudstyr og dykkende guide er inkluderet i prisen. Selve dykket varer en 1/2 time. Derudover skal der sættes tid af til udstyr før/efter. Kr. 275 pr. person.

Fra 15 år.

Se mere på  vores Facebook gruppe MØN WATER.

Tilmeldte
0 /30
Tilmeldingsfrist
11.07.2020
Tidspunkt
11.07.2020 kl. 17.00 - 11.07.2020 kl. 18.00
Sted
Klintholm
Pris
275,00 kr.

Nyheder

Sponsorer