Vores sponsorer


>>>>> Vælg "HG Svøm" <<<<<


Holdbeskrivelser

Angivelse af alder på de forskellige hold er vejledende!

 
Sælunger

På dette hold gøres børnene fortrolige med at bevæge sig i vand. Gennem leg præsenteres børnene for forøvelser til svømmearterne, og der øves i at dykke, flyde og puste i vandet, samt andre vandtilvænningsøvelser. Undervisningen forgår i det lille bassin. Alder: ca. 3-5 år.

Vandhunde

På dette hold trænes børnenes fortrolighed med vandet. Børnene gøres yderligere fortrolige med at flyde, dykke og puste i vandet. Børnene trænes også i at lave kolbøtter i vandet. Her påbegyndes også svømmeundervisning i crawl og rygcrawl, samt forøvelser til brystsvømning, og der opnås kendskab til delfinbevægelsen. Undervisningen foregår i det lille bassin. Alder: ca. 5-7 år.

Blæksprutter

På dette hold trænes børnenes fortrolighed med vandet i både det lille og store bassin. Dette hold har fokus på, langsomt at vænne børnene til svømmeundervisning i det store bassin. I begge bassiner gøres børnene fortrolige med at flyde, dykke og puste i vandet. Der arbejdes med grundfærdigheder i crawl og rygcrawl, samt forøvelser til brystsvømning, og der opnås kendskab til delfinbevægelsen. Undervisningen foregår i det lille og det store bassin. Alder: ca. 6-8 år.

Pingviner

På dette hold bygges der videre på grundfærdigheder i crawl og rygcrawl. Benspark og armtag sættes korrekt sammen, og børnene bliver trænet i korrekt vejrtrækning. Her påbegyndes også undervisning i sammensat brystsvømning, og børnene bliver præsenteret for forøvelser til butterfly. Ud over svømmearterne, trænes børnene i hovedspring, dykning, kolbøtter og andre færdigheder i vandet. Undervisningen foregår i det store bassin. Alder: ca. 7-9 år.

Søløver

På dette hold bygges der videre på børnenes tekniske færdigheder inden for crawl, rygcrawl og brystsvømning. Undervisning i butterfly påbegyndes også på dette hold. Børnene bliver også præsenteret for vendinger og træner startspring. Dykning og andre færdigheder i vand indgår også i dette hold. Undervisningen foregår i det store bassin. Alder: ca. 9-11 år.

Delfiner

På dette hold udvikles børnenes tekniske færdigheder yderligere indenfor alle fire svømmearter. Vendinger og startspring indøves. Børnene bliver trænet i at svømme længere distancer og at svømme højresvømning, flere på en bane. Undervisningen foregår i det store bassin. Alder: ca. 11-13 år.

Voksen

For voksne der ønsker at motionssvømme eller modtage svømmeundervisning efter ønske. Tilmeld dig fx et hold samtidig med dine børn, så du selv kan svømme, mens de bliver undervist. Undervisning/svømning foregår i det store bassin. Alder: ca. 16-?? år.

Vandgymnastik

Holdet arbejder med gymnastiske øvelser i vandet, som netop giver en special god motion p.g.a. vandets modstand og opdrift. Her kan alle deltage: kvinder, mænd, høje og lave – også uden at kunne svømme. Vandgymnastik har hele hallen til rådighed. Alder: ca. 16-?? år.

Handicap-/pensionistsvømning

Holdet er for svømmere, der er pensionister eller har handicaps. Hele hallen er til rådighed, så der er også mulighed for at bruge det lille bassin.

Kalender

Medlemskab

Kunne du tænke dig at blive en del af fællesskabet?
Læs mere om medlemsskab, tilmelding og svømning i Møn Svømmeklub her.

Banner