Forretnings betingelser

Ved tilmelding i Møns Svømmeklub accepteres medlemsbetingelserne beskrevet nedenfor.

1. Tilmelding.

Tilmelding kan kun ske via klubbens online system, klubmodul.

1.1 Medlemmer fra sidste sæson har fortrinsret til at vælge hold (efter trænerens anvisninger om niveau) via tilmeldingssystemet.

1.2. Efter medlemmer fra sidste sæson har haft ca. 7 dage til at tilmelde sig, åbnes tilmelding for alle – stadig efter først til mølle princippet. Datoerne for dette offentliggøres på hjemmesiden og i de lokale medier.

1.3. Al kommunikation foregår via mailadresserne i de oprettede profiler og i akutte tilfælde via mobil. Derfor skal der i den oprettede profil angives både mailadresse og mobiltelefonnummer.

1.4. Kun medlemmer, der fremgår af holdlisten for det enkelte hold, får lov til at komme i vandet.

Klubbens instruktører har det fulde ansvar for medlemmerne fra holdets starttidspunkt til undervisningen er slut.

2. Prøvetime

Der er mulighed for at bestille en prøvetime til holdene. Bestillingen sker på samme måde som ved tilmelding til holdet. Betalingen for prøvetimen modregnes i kontingentet ved tilmelding.

3. Holdskifte

Ønskes holdskifte, skal kassereren altid kontaktes og eventuelt holdskifte træder først i kraft efter bekræftelse fra klubben. Eventuel difference i kontingent refunderes/opkræves.

3.1.Oprykning kan ske i løbet af sæsonen. Dette sker efter indstilling fra instruktøren. Ellers vurderes medlemmerne ved sæson afslutning i forhold til anbefalet hold i den nye sæson.

3.2. Medlemmerne må acceptere, at der kan forekomme ændringer på holdet i løbet af en sæson.

F.eks. kan en instruktør blive forhindret i at fortsætte undervisningen og være nødt til at stoppe midt i en sæson, eller klubben kan være nødsaget til at ændre holdene i løbet af en sæson for at optimere holdene og undervisningen.

3.3. Alle ændringer vil blive kommunikeret skriftligt fra klubben til de berørte medlemmer.

3.4. Det aftales med instruktøren om oprykning m.m. og derefter anmeldes dette til kasseren.

4. Betaling.

Betaling for tilmeldingen sker online eller bankoverførsel. Ved bankoverførsel tilmelder klubben medlemmet. Der kan ikke betales kontant. Medlemmet modtager bekræftelse på tilmelding via mail.

5. Udmeldelse.

En udmeldelse skal være sendt til klubben på mail eller sms. En rettidig udmeldelse skal være modtaget inden den 3. undervisningstid. I dette tilfælde refunderer klubben kontingent minus pris for 2 prøvetimer. Ved senere udmeldelse refunderer klubben ikke kontingent.

En udmeldelse er først gyldig, når et medlem har modtaget en skriftlig bekræftelse fra klubben om at udmeldelsen er registreret.

5.1. Manglende deltagelse på holdet kan ikke sidestilles med udmeldelse.



Nyheder

Sponsorer