Møns Svømmeklub informerer om sæson 2020-2021.

COVID-19 og de deraf følgende begrænsninger kom desværre til at sætte sit præg på forårssæsonen i Møns Svømmeklub.

Vi er kede af, at vi alle gik glip af mange gode timer i bassinet, og vi håber at se jer igen efter sommerferien.

Nu ser vi frem mod en spændende efterårssæson. Vi må desværre skubbe sæsonen en lille smule og vi kan ”forhåbentlig” starte sæsonen mandag d. 31.august 2020, hvis regeringens nuværende plan for genåbning fastholdes, som der meldes ud omkring d. 8. august. Lige nu er COVID19 reglerne sådan at man kun være 10 personer i omklædningsrummet, 6 personer i baderummet og kun svømmere må få adgang til svømmehallen. De retningslinjer ser vi ingen mulighed for at kunne overholde.

Holder forudsætningen, kan nuværende medlemmer tilmelde sig til den kommende sæson fra den 17 /8.

Da forårssæsonen har været så kort, og trænerne ikke har haft mulighed for at bedømme svømmerne, anbefaler vi som udgangspunkt, at svømmerne tilmeldes på samme niveau som i den netop afsluttede sæson, og så vil vi i dialog med svømmere og voksne tale om vi skal flytte svømmeren til et andet hold.

Der åbnes for nye medlemmer den 24/ 8. I skal tilmelde jer på www.moen-svoem.dk ligesom tidligere sæsoner med jeres profil. Vi har opdateret siden vi håber i tager godt imod den.

Vi holder os fortsat orienteret om situationen hos myndigheder og de danske idrætsorganisationer (DIF/DGI), herunder Dansk Svømmeunion. I ønskes alle en god sommer, vi glæder os til at se jer igen til efteråret!

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

Møns Svømmeklub

Nyheder

Sponsorer